Pilgrimscentret i Røldal er disponeret, som et kompakt rundt volumen der minimerer sit aftryk i landskabet og vil stå, som et stærkt symbol for samling. Bygningsvolumenet udtrykker et tydeligt tilhørsforhold til det eksisterende. Til kirkemurens bevægelser gennem landskabet og til Røldal Stavkirkes raffinerede brug af træ i arkitekturen.
Bygningens runde form symboliserer historisk set pilgrimmenes samling og åndelige udveksling. Oplevet tæt på vil den runde form nedskalere bygningens facader og visuelle fremtoning i forhold til kirken.Bygningen fremstår på denne måde ydmygt imod kirken men har samtidigt sin egen karakter som bygning.
Pilgrimscentrets form har en horisontal orientering modsat kirkens opadstræbende vertikale orientering. Som følge af denne formgivning indskriver pilgrimscentret sig dermed på den horisontale/jordiske akse og kirken på den vertikale/hellige akse. Dermed underordner centeret sig kirken og kirkens monumentalitet og form i landskabet fremstår uforstyrret.
Pilgrimscentret er placeret i kirkens øst-vest akse med et indre cirkulært gårdrum, som omdrejningspunkt i centrets rumlige organisering og som en moderne fortolkning af den klassiske klostergård. Det indre gårdrum er et roligt, indadvendt rum, der maner til fordybelse – et rum kun med kontakt til himmel, jord og vejr. Vejret vil til hver en tid kunne aflæses i det indre gårdrum.
