KONTOR OG RENOVERING

INSP KONTOR

Roskilde, DK 2021-2023

Type
Privat

Team
Cornelius Vöge (totalrådgiver), Henrik Innovation, BRAV ing., JL Engineering

Size


Client
Foreningen INSP!, Liljeborg A/S

Status
Udført

Første fase af den omfattende transformation af det tidligere Roskilde Andelsslagteri blev afsluttet i november 2023. Administrationsbygningen er nu genåbnet som moderne kontorfacilitet, drevet af INSP.

RENOVERING OG NY ANVENDELSE

Den 500 m2 store administrationsbygning fra 1928 havde stået tom siden 2011. Utætheder havde forårsaget betydelige skader på konstruktionen, hvilket krævede omfattende udbedring. Tilbage stod kun et råt bygningsskelet. I dag fortæller bygningens overflader både en ny og æstetisk historie om det, der var engang.

Kun få elementer fra det oprindelige interiør kunne bevares. Blandt andet forbinder den gamle trappe nu to nye etager, der begge er indrettet til moderne kontorbrug med en kombination af store og små kontorer, møderum, tekøkkener og toiletter. Hver etage har sin egen indgang og kan fungere selvstændigt.

ÆSTETISK KONTRAST OG HISTORISK KARAKTER

De renoverede rum fremhæver det patinerede gule murværk med synlige, uberørte spor efter næsten hundrede års brug. Murværket kontrasteres af nye, neutrale elementer i sort, grå og hvid med skarpe linjer. Nye vinduespartier, indrammet af rene, hvide åbninger, skaber en bevidst kontrast til det historiske murværk, samtidig med at radiatorer og kabelføring integreres.

Ambitionen har været at bevare bygningens karakter og sjæl. Trappen og murværket med alle dets synlige spor og andre små tegn på tidligere håndværk samt mange års brug vil forhåbentlig fascinere og dagligt minde brugerne – herunder INSP, Headspace, Corolab og andre – om bygningens historiske værdi.

 

 



Cornelius Vöge 2026
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.