Hillerød kirke er kendetegnet ved at huse mange arrangementer ud over søndag og helligdags-gudstjenesterne. Det nye sognehus skal således danne rum til aktiviteter og nærvær. Det skal henvende sig mod sine omgivelser og invitere til fællesskab, møde mellem mennesker og mellem forskellighed og synliggøre kirken og dens aktiviteter.
Hillerød kirke er et resultat af en lang forandringsproces, der løbende har fornyet de nuværende bygningers roller. Det nye sognehus forankrer sig ved en materialitet og formgivning, der, på en nutidig måde, indskriver sig i det eksisterende. Det følger traditionen fra Groth og Brüels tilbygning, hvor kun rum til fællesskab får markante tagformer, som saddeltag mens resten af huset ligger mere ydmygt hen med fladt tag.
Sognehuset bliver en del af et samlet kirkekompleks, samtidig med det trækker kirken frem til Østergade. Ved at orientere sig klart mod Østergade og derved forbinde kirke og by, fornyer det Hillerøds Kirkes plads i byen – både fysisk og symbolsk. Et offentligt uderum i form af et ankomsttorv ud til Østergade, rækker uhøjtideligt og nærværende ud i hverdagen. I tilknytning med caféen er her rum til uformelle møder og rekreativt ophold, her kan relationer opstå og fællesskabet spire. Gennem den dragende gavl mod Østergade med transparent flettet murværk, vil man fra byen kunne aflæse livet inde i sognehuset.
Bygningen åbner dermed kirken mod byen samtidig med at den indskriver sig i traditionen for robuste teglbygninger og materialets
