Community building

HILLERØD SOGNEHUS

Hillerød, DK 2016

Type
Public - 2nd prize, invited competition

Team
Cornelius Vöge (lead consultant), Eduard Troelsgård rådg. ing., Masu Planning

Size
540 m2

Client
Hillerød Sogneråd

Status
Not realized

Det nye sognehus ved Hillerød Kirke styrker forbindelsen mellem kirken og byen gennem en åben og inviterende arkitektur, der orienterer sig mod Østergade. Inspireret af tidligere tilbygninger forener huset tradition og fornyelse i både form og materialevalg. Huset danner ramme om fællesskab, aktivitet og nærvær i hverdagen.

INVITERENDE FÆLLESSKAB OG FORSKELLIGHED

Hillerød Kirke er kendt for at huse mange arrangementer ud over søndags- og helligdagsgudstjenesterne. Det nye sognehus skal således danne rum til aktiviteter, nærvær og fællesskab. Det skal henvende sig mod sine omgivelser og invitere til fællesskab, forskellighed og møder mellem mennesker og samtidig synliggøre kirken og dens aktiviteter.

Hillerød Kirke er et resultat af en lang forandringsproces, der løbende har fornyet de eksisterende bygningers roller. Det nye sognehus forankrer sig i en materialitet og formgivning, der på en nutidig måde indskriver sig respektfuldt i det eksisterende. Det følger traditionen fra Groth og Brüels tilbygning, hvor kun rum til fællesskab får markante tagformer, som saddeltage, mens resten af huset ligger mere ydmygt hen med flade tage.

FORNYELSE AF KIRKENS PLADS I BYEN

Sognehuset bliver en del af et samlet kirkekompleks, samtidig med at det trækker kirken frem til Østergade. Ved at orientere sig klart mod Østergade og derved forbinde kirke og by fornyer det Hillerød Kirkes plads i bylandskabet – både fysisk og symbolsk.

Et offentligt uderum i form af et ankomsttorv ud til Østergade rækker uhøjtideligt og nærværende ud i hverdagen. I tilknytning til caféen er der rum til uformelle møder og rekreativt ophold, hvor relationer kan opstå og fællesskabet spire. Gennem den dragende gavl mod Østergade med transparent flettet murværk vil man fra byen kunne aflæse livet inde i sognehuset. Bygningen åbner dermed kirken mod byen, samtidig med at den indskriver sig i traditionen for robuste teglbygninger.



Cornelius Vöge 2026
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.