Community building
GUNDSØMAGLE SOGNEHUS
Type
Public
Team
Cornelius Vöge (lead consultant), E. Troelsgård rådg. ing.
Size
140 m2
Client
Gundsømagle Sogneråd
Status
Built
En ny tilbygning til Gundsømagle Sognehus er forankret i arkitektoniske traditioner og respekterer hovedbygningens hierarki. Med en L-formet disponering samler bygningen tre volumener under ét tag og åbner for nye forbindelser mellem ude og inde.
I vores bygningskultur har vi traditionelt skelnet mellem hovedhuse og sekundære bygninger som stalde, lader, udhuse mv. Hovedhusene er ofte opført i andre og dyrere materialer end de sekundære bygninger – hvilket netop er med til at fremhæve deres betydning.
NYE VISUELLE FORBINDELSER
Med udgangspunkt i aftrykket fra den tidligere værkstedsbygning til Gundsømagle Sognehus placerer den nye bygning sig som en L-formet struktur, der samler tre spredte volumener under ét tag. Denne disponering af funktioner skaber åbninger på tværs af bygningerne, hvor den overdækkede port skaber forbindelse til den østvendte kirkeport, mens multirummets glasfoldedøre åbner for nye visuelle forbindelser. Dermed styrkes forbindelserne og flowet mellem ude og inde.
MATERIALER MED RESPEKT FOR HIERARKIET
Som et samlende greb forholder den nye bygning sig til sognehusets saddeltag, materialitet og udhæng, men fremstår mere enkel og konkurrerer ikke med sognehuset. Sammen med den eksisterende sognegård danner den nye vinkelrette tilbygning et skærmet gårdrum med gode rammer for ophold og møder.


