I Fredericias byvåben bærer en kronet løve et sværd i den ene pote, en palmegren i den anden. Sværdet betyder krig, palmen fred. Byens løve er, som valgsproget siger, ”væbnet for freden.” Men det var ikke palmer, der modtog landets fjender. Når de nåede frem til glaciset, mødte de en hvid krans omkring volden, dannet af blomstrende hvidtjørn. Sådan bød byen velkommen.
Porte og senere infrastrukturelt betingede gennembrydninger af volden holdes på plads af voldkronen, der igen samler hele fæstningsanlægget som et historisk formidlende og rekreativt hele. Helhedsplanen bygger videre herpå i bestræbelserne på at gøre Fredericia til byen for alle.
Vi ser fæstningsanlægget som et kunstværk og ønsker at møde det med et sprog, der er lige så markant og enkelt som fæstningsanlægget selv. Et arkitektonisk sprog, der kan formuleres af ’detaljeløse’ og enkle snit.
’Snittene’ udføres som skiver af cortenstål, der former snit, port, bro og anerkender historiens gang, men tydeliggør indgrebene og derved både viser tilbage til den tabte helhed og frem på mulighederne i den kommende udvikling af volden.
