WELFARE

BRØNSHØJ DAGINSTITUTION

Brønshøj, DK 2013-18

Type
Public - 1st prize, invited competition

Team
Cornelius Vöge (lead consultant), Lyngkilde rådg. ing., MASU Planning

Size
1100 m2

Client
Københavns Ejendomme

Status
Built

Ind imellem overraskes man af skønheden i det tilfældige. Det utilsigtede, tilfældige møde mellem farver, man ikke kunne tænke sig til effekten af. Disse møder kan være helt upåagtede indtil man pludselig får øje på dem. Har man først øje for denne tilfældige skønhed i det upåagtede, føles det som en uventet foræring, man føler trang til at videreformidle til glæde for andre.

DET SMUKKE I DET GRIMME

Området omkring den nye daginstitution på Frederikssundsvej “Legehuset” i Brønshøj rummer denne tilfældighed. Grimheden i stedet trænger sig på – trafikstøj, uforenelige skalaspring og tilfældige bygningstypologier kombineres med hjem for almindelige mennesker, små erhverv og lidt småindustri. Der leves et liv her. Og det er i den råhed, almindelighed og tilfældighed, der kan findes skønhed. Det smukke i det grimme.

AT OMFAVNE KOMPLEKSITET

Ideen i bebyggelsen er at rumme stedets sammensathed og kompleksitet i skala, overgange, farver og overflader. Bygningen opbrydes i mindre enheder og tilpasser sig en stor boligblok fra 50’erne og mindre villabebyggelser fra det tidlige 1900-tal. Som et muret hus i gaden med små baghuse og intime grønne have- og legearealer i baghaven står det med sin egen særlige figurative karakter og fører dialog med sine omgivelser.

FØLELSE AF TRYGHED

Det arkitektoniske greb består i tilpasningen til omgivelsernes sammensatte og meget varierede skalatrin og bygningshøjder. Bygningen opdeles i tre bygningskroppe, som en lille sammensat struktur med forhuse, baghus, skure osv., der danner rumligheder, variation i bygning og haver, som man kender fra villakvarterne. En struktur, der skal skabe en følelse af tryghed og hjemlighed i et område af arkitektonisk rodløshed.

Mod villabyen trækkes tagfladen langt ned på facaden og knækkes indad for derved at tilpasse villabyens skala. Mod etageejendommen rejser bygningen sig med et gavlmotiv. Facaderne er i teglsten i et specielt dobbeltforbandt, som en fortolkning af det traditionelle murforbandt, som udtrykker teglen som ikkebærende. Tagmaterialet og facadepartier med karnapper, baghus og skure udføres i stålplader.

BÆREDYGTIGHED GENNEM DIVERSITET

Bygningens bæredygtige profil fokuserer på robusthed ved at skabe en offentlig bygning, der kan genanvendes til flere forskellige formål. Offentlige institutioner har en gennemsnitlig funktionalitet på 15-20 år, hvorefter de overgår til andre funktioner eller frasælges pga. ændret demografi, budgetmæssige beslutninger o. lign. Denne bygning er forberedt på dette og kan på enkel vis omdannes til boliger, erhverv, kollegie eller hvad det offentlige velfærdssystem får behov for at tilbyde i en ukendt fremtid. Institutionen rummer tre børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper.



Cornelius Vöge 2026
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.