Planning
ROSKILDE KYSTBESKYTTELSE
Type
Public
Team
Rambøll A/S (lead consultant), Cornelius Vöge
Size
Client
Roskilde Municipality
Status
Built
Kystbeskyttelsesprojekterne i Roskilde Inderhavn og Jyllinge Nordmark kombinerer beskyttelse mod oversvømmelser med rekreative byrum. Mod vest etableres en ny havnepromenade med fast og mobil højvandssikring, siddemøbler og opholdsområder. Mod øst sikres området med spunsvægge og en ny fjordsti, der giver offentlig adgang langs vandkanten.
Kystbeskyttelsesprojekterne omfatter løsninger udarbejdet til Roskilde Inderhavn og Jyllinge Nordmark. Løsningerne skal sikre områderne mod fremtidige oversvømmelser, samtidig med at der integreres rekreative løsninger, som udnytter kontakten til fjordens mange kvaliteter.
FAST OG MOBIL HØJVANDSSIKRING
I Roskilde Inderhavn vest består projektet af skabelsen af en ny havnepromenade med en blanding af fast og mobil højvandssikring. Gennem forenklede, knækkede forløb skabes rumligheder, overflader og integrerede siddemøbler til ophold. En belægning af store støbte betonfliser med kostet overflade og en halvmur i støbt beton afgrænser området mod de private boliger og fungerer som fast kystsikring. Demonterbar kystbeskyttelse, som et aluplanke-system, kan integreres op til kote 2,75 i fase 2.
Integrerede træsiddemøbler introducerer store træflader til at sidde og ligge på samt nye borde, bænke og affaldsspande, således at møblering og belægninger indføjer sig i en helhed – en enkel, rolig ramme for livet på havnen.
OFFENTLIG ADGANG
I Roskilde Inderhavn øst udføres kystbeskyttelsen som spunsvægge beklædt med lodrette træplanker i varierende størrelser, så der opnås en levende, varieret struktur på muren, som vanskeliggør graffiti. Som kajkant udføres støbt beton, der kan fungere som siddeplint mod haverne. Enkelte steder udføres nye forløb af fjordstien i støbt beton med kostet overflade, hvilket skaber offentlig adgang langs muren og vandkanten.
I Jyllinge Nordmark udføres kystsikringen i et Natura 2000-område med enkelte punktnedslag, herunder opholdsområder ved en ny dæmning, parkeringspladser og stisystemer.


