CULTURE

BETTY NANSEN TEATRET

Frederiksberg, DK 2013

Type
Public - invited competition

Team
Cornelius Vöge (lead consultant)

Size
200 m2

Client
Betty Nansen Teatret, FK Ejendomme

Status
Not realized

“Loggia er en buegang båret af søjler eller piller. Begrebet stammer fra italiensk arkitektur, hvor loggiaen ofte er et åbent galleri eller korridor i stueplan. Sommetider ser man dog loggiaer hævet højere op på facaden. Særlig kendt er Brunelleschis loggia på Ospedale degli Innocenti i Firenze. Ordet bruges også om en altan, som er indvendigt i en bygning, oftest i gavlen, hvor husets tag går ud over altanen, eller altanen simpelthen er indbygget i facaden.”

BETTY NANSEN TEATRET er en vision om at skabe en kulturel udadvendt destination på Frederiksberg Allé, som afspejler teaterkunstens identitet. Bygningen er siden 1888 tilbygget og ombygget i flere omgange. I vores forslag forsøger vi at finde frem til en helhed, der præsenterer teatret som en moderne scene med en helstøbt og respektfuld oplevelse af bygningen.

EN DIALOG MELLEM NYT OG GAMMELT

I vores forslag “renser” vi den eksisterende bygningsfacade for de tilbygninger, der er fremkommet de sidste 100 år. Den gamle facade vil igen fremstå i sin helhed, som den gjorde i 1904, hvor den markante balkon første gang blev tilføjet.

I vores forslag tilføjer vi en ny loggia som et nyt enkelt element, der er i tydelig dialog med den gamle bygning. Loggiaen er som element et markant bygningstræk i mange historiske teatre. Loggiaen gør det muligt at se den gamle facades detaljer og profil gennem den. Den skaber et markant, højloftet, åbent og inviterende rum med kontakt til Frederiksberg Allé.

SKABELSE AF FLEKSIBLE RUM

Dette nye rum, hvor den gamle facade iscenesættes, giver mulighed for at trække sollys ind fra syd. Rummet kan bruges fleksibelt med mulighed for at iscenesætte forskellige aktiviteter som balkonscene, café og pausefoyer samt mulighed for at synliggøre den gamle bygnings facade med effektfuld belysning.



Cornelius Vöge 2026
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.