– Hvis en bygning ser ud som om den altid har været der,
så vil den være der altid
ERHVERV – EN ROBUST TILGANG
For os er arkitektur en form for kommunikation – en narrativ kunstform, der fortæller en historie. Hver bygning har sin egen fortælling, og konteksten er nøglen til at forme historien om de landskaber og bygninger, vi udvikler, formgiver, transformerer og bygger. Fra tidlig idé og skitsering til færdige bygninger, analyserer og integrerer vi grundigt de lokale, fysiske, historiske, sociokulturelle og organisatoriske sammenhænge i alle faser af vores proces.
Tegnestuen har stor erfaring med at kvalificerer lokale behov gennem grundige analyser af arealoptimeringer, kommunikations- og arbejdsgange, organisationer, ledelsesprincipper og virksomhedsværdier. Dette oversættes til rationelle dispositioner, der integrerer bygbarhed, økonomi og ikke mindst drift, som bliver udgangspunktet for det arkitektoniske lag på hvert enkelt projekt. I erhvervsbyggerier starter vi altid indefra og skaber sammenhænge udadtil – fra brugere, ledelse til kontekst og omgivelser. Altid med mulighed for tilpasning af fremtidige ukendte behov.


