Kulturhuset Kanten

Fakse, DK 2006

Type
Åben konkurrence, 3. præmie

Team
Kristian Ahlmark og Steen Jastrup, ark. maa

Omfang
1250 m2

Bygherre


Status
Ikke udført

Et kunstværk placeres ikke et sted, men er er stedet
Michael Heizer, amerikansk kunstner

Voldsom menneskeskabt natur er dækkende for det syn man mødes af på kanten af kalkbruddet ved Fakse. Det kunstigt skabte indgreb i landskabet har præget området gennem 800 år, men åbnet op for en historie der rækker 60 mill. år tilbage.

Fakse by ligger billedligt talt på kanten af det ca. 1 km2 store og 45 m dybe brud. Når man betænker at kalken må have været byens hovedindtægtskilde i århundreder og det mest karakterfulde landskabs-træk, er det paradoksalt at byen vender ryggen mod det dramatiske hul i landskabet.

I forslaget åbnes byen ud mod kalkbrudet. Græsfladerne fra en ny åben bypark trækkes op fra hver sin side og danner med enkle karakteristiske træk landskabelige opholdsflader for soldyrkning, boldspil, udkig og open-air arrangementer. Den græsklædte kant på skrænten rejser sig således som blev den presset op, og ovenover hæver en stor, udkraget udsigtsplatform sig som en kalksten i landskabet og danner taget over hele kulturhuset.

Udsigtsplatformen udgør byens nye offentlige plads – et markant rum med plads til både fordybelse og til mindre arrangementer som koncerter, hvor kalkbrudet og lyset danner en spektakulær baggrund. Fra taget kommer man helt ud over kanten og får det dramatiske kig ned i dybet – ned i kalken.



    


Culture

Public

Private

Planning